Commissioning Engineer

  • Fuldtid

Stillingsbeskrivelse

Kunne du tænke dig at bruge 200+ dage om året på at rejse rundt i verden? Har du stærke elektro- og IT-tekniske kompetencer kombineret med en god mekanisk forståelse?

Rejs rundt i verden

Du bliver en del af vores Customer Support-afdeling, Site Integration, hvor vi udfører idriftsættelser af vores avancerede sorteringsanlæg hos kunder i hele verden. Dit primære ansvar er at teste, idriftsætte og gennemføre overleveringen af systemerne til kunderne. Du deltager i samarbejde på tværs af organisationen, både i Danmark og globalt samt on-site med dine kolleger.

Derudover får du ansvaret for at:

  • Forberede og planlægge projekter, udarbejde testdokumentation og deltage i FAT (Factory Acceptance Testing) lokalt i Danmark inden idriftsættelse on-site
  • Udføre og lede idriftsættelsen, – fra mekanisk og elektrisk kontrol, I/O check på PLC niveau, til overordnede test af HLC (high-level controls), og opstart af anlæg
  • Forberede og udføre test på egne leverancer, samt med del-leverandører og kunder
  • Dokumentere og kvalitetssikre i forhold til de tekniske specifikationer
  • Varetage produktionsovervågning samt supportere kunden ved produktionsopstart
  • Træne både kunder og interne kolleger i at bruge systemet.

Dit fokus vil altid være at sikre et pålideligt system, som møder kundernes behov og forventninger og samtidig lever op til BEUMER Groups brand som en ledende leverandør af innovative sorteringsløsninger af højeste kvalitet.

Sæt dine evner i spil på nye måder

Du har en teknisk baggrund som fx elektriker, elinstallatør, maskinmester eller lignende. Du har erfaring med PLC, IT-netværk og distribueret I/O-systemer. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et lignende job og er vant til at rejse. Du har styr på MS Office-pakken, og du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau. Derudover er du:

  • Selvstændig, robust og i stand til at holde hovedet koldt i pressede situationer
  • Struktureret og ansvarsbevidst i forhold til dine arbejdsopgaver
  • Nysgerrig på nye teknologier og i stand til at forstå komplekse løsninger
  • Passioneret for at levere høj kvalitet til tiden og indenfor de aftalte vilkår – og du giver ikke op, hvis du ikke lige lykkes i første hug.

Rejseaktivitet

Du skal forvente rejseperioder af 4-8 ugers varighed og minimum 200 rejsedage om året.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Manager John Lind Pedersen på +45 3112 9756 eller Team Manager Thomas Trandum på +45 2721 4092. Send os dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Vi inviterer kandidater til samtale løbende.

Vi glæder os til at møde dig!

 

BEUMER Group

Conveying, loading, palletering, pakning, sortering og distribution – BEUMER Group er førende inden for udvikling og fremstilling af højteknologiske intralogistiske systemer til globale markeder. Vores medarbejdere differentierer sig ved deres evne til at levere innovative løsninger til vores kunder. Det kan de, fordi de kender branchen og brænder for at udvikle og udvide deres viden løbende. Vi understøtter den høje standard gennem teamwork, gensidig respekt og en arbejdskultur, der er baseret på tillid og betyder stabilitet og tryghed for vores medarbejdere. Vores fælles mål er at implementere enestående og innovative projekter over hele verden.

Databeskyttelseserklæring