Medarbejdere til elektrisk montage
- Fuldtid
Stillingsbeskrivelse
Vil du være med til at bygge elementer og maskiner til vores projekter til lufthavne og logistiksystemer over hele verden?
Hos BEUMER Group arbejder vi med intralogistiske løsninger, som du kan finde i lufthavne og hos logistik- og distributionsfirmaer. Vi søger nye medarbejdere til vores montageafdeling – i daglig tale Assembly.
Samarbejde giver de bedste løsninger
Du bliver en del af en afdeling med over 60 kollegaer, hvor samarbejde er i højsædet hos os alle. Afdelingen udfører mekanisk og elektrisk montage af elementer, som indgår i vores projekter til lufthavne og logistiksystemer over hele verden. Derudover står vi også for gennemførsel af 0-serier ved opstart af nye produkter.
Vi er et team med mange forskellige kompetencer, der sammen løser komplekse arbejdsopgaver. Vi sparrer med hinanden og har deraf et rigtig godt internt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at udvikle sig både fagligt og personligt.
Jobbet
Du samarbejder med dine kollegaer i montageafdelingen, men også med kollegaer i vores Engineering-afdeling, planlægning og kvalitet. Til dagligt består dine opgaver typisk af:
- Udførsel af elektrisk montage
- Udførsel af elektrisk reparation
- Komponent fremstilling/tilpasning
Du vil få en grundig oplæring til opgaverne af dine kolleger. Der kan være mulighed for på længere sigt at blive involveret i opgaver on-site i forbindelse med reparationer eller installation af nye anlæg samt automatisering af produktionsprocesser.
Din profil
Du trives i en travl hverdag, hvor dagene ikke nødvendigvis ligner hinanden, og hvor du til tider kan få forskellige opgaver i afdelingen. Du har helt styr på detaljerne, du er serviceminded, og du formår at samarbejde og dele viden. Derudover bidrager du med:
- Erfaring med el-montage på maskiner og komponenter og evnen til at udføre mindre el-opgaver
- Erfaring med at læse og forstå el-diagrammer og E-planstegninger – og gerne kendskab til frekvensomformer
- Gerne med erfaring med automatisering af produktionsprocesser
- Formentlig en uddannelse som elektriker, industrielektriker, automationsteknolog, automatikmekaniker eller maskinmester.
Arbejdstid: Kl. 06.00 til 14.00 med mulighed for flekstid.
Interesseret?
Send os din ansøgning og dit CV. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager Michael Sørensen på [email protected].
Ansættelsen kræver sikkerhedsgodkendelse af politiet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
BEUMER Group
Conveying, loading, palletering, pakning, sortering og distribution – BEUMER Group er førende inden for udvikling og fremstilling af højteknologiske intralogistiske systemer til globale markeder. Vores medarbejdere differentierer sig ved deres evne til at levere innovative løsninger til vores kunder. Det kan de, fordi de kender branchen og brænder for at udvikle og udvide deres viden løbende. Vi understøtter den høje standard gennem teamwork, gensidig respekt og en arbejdskultur, der er baseret på tillid og betyder stabilitet og tryghed for vores medarbejdere. Vores fælles mål er at implementere enestående og innovative projekter over hele verden.